Eagle race havde ellers det hele. En fed rute med strategisk orienteringsløb, kano i fantastisk vejr og toplækkert terræn, hvor der for en gangs skyld var rigtig MTB-O. Der var ikke noget at komme efter. Alligevel fandt vi aldrig rigtig flowet på holdet. Til gengæld blev vores udfordringer undervejs afsæt til at få arbejdet med samarbejdet og lagt en ny strategi på holdet.

Skævt fra start

Det var ikke oplyst, at man ville få kort ved check in, så ankomst en time før start viste sig at være et dårligt valg. Vi fik samlet stumperne og kigget lidt kort inden starten gik uden at nå en egentlig forventningsafstemning. Det var ret hektisk og bestemt ikke den fede måde at komme afsted. Starten gik til gengæld godt.

“Følg Peter” strategien viste igen sit værd – godt nok med Anders i stedet for Peter. Mine ben var dog ikke klar til at følge med de hurtige hold. Slet ikke ud over en meget lang stensætning, hvor tanken om to ødelagte knæ gør det til en mental udfordring at holde nogenlunde fart ud over kæmpe klippestykker samtidig med at man krydser modløbende. Normalt har vi en elastik med, så jeg kan få lidt hjælp på løb, men den havde Tobias glemt og sammen med et lidt dumt bum på en af de første poster, var det ikke den fedeste start på racet. Jeg kunne godt have sparet mine frustrationer over manglende elastik, for Tobias var heller ikke på toppen med mavesmerter. Dårlig forberedelse og manglende forventningsafstemning bed os lige i r…….

Op i tempo

Herfra blev humøret lidt bedre, da vi efterhånden kom igang med løbet og fandt lidt flere poster. Med virkelig lækkert vejr blev kano-etapen faktisk et plus på racet og med en orienteringsopgave hvor jeg fik kortet var jeg mentalt med igen. Tilbage på cyklen fik vi oplevet helsingør og omeng i bragende solskin via en fed rute. Der er virkelig mange lækre steder, hvor man godt gad at have et lille hus i en lysning i skoven omgivet af lækker natur!

Løbet sluttede med en løbetur, hvor benene var trætte og jeg mentalt skulle slås lidt for at fortsætte helt i mål. Vi var lidt for langt bagefter de hold vi plejer at køre lige op med, og jeg kunne ikke undgå at være irriteret over, at vi ikke den dag var bedre. En følelse, som jeg delte med mine holdkammerater.

Og hvad kan man så lære af det….

Vel i mål blev Eagle Race en anledning til at få taget en grundig snak om forventninger og forberedelse på holdet. Den blev ret tydeligt, at den runde er vigtig. Det er her, vi får talt om hvordan benene har det, og hvad vi gerne vil nå med løbet. Får man afstemt, hvorfor vi er med, hvad målet for dagens race er og hvordan benene har det, har man et fælles afsæt for at køre løb som et samlet hold. Den snak sikrer, at vi er (eller bliver) enige om hvad vi vil med et løb og gør det tydeligt, hvis der er for stor forskel på ambitioner og dagsformen. Hvis man vil vinde, duer det ikke med trætte ben eller en attitude om at det skal være haha-sjovt hele vejen. Det kommer til at gøre ondt. Er målet i stedet at grine en masse sammen, er det et andet race man kører. Uanset hvad målet er, synes jeg at det er sjovest, at man er enige, og det kræver en snak inden start. Så det gør vi hver gang fra nu af 🙂