Aktiv ferie med børn

Velkommen til masser af inspiration til aktiv ferie med (små) børn.

Den korte forklaring: Læs, bliv inspireret og send dit eget bud på en fed aktiv ferie med børn til mig på nelson.iben@gmail.com. Så kommer der endnu mere god inspiration til listen nedenfor.

Roadtrip til Chamonix – Europas top i børnehøjde (Sommerferie)

Sommerferie i bjergene i Norditalien, Arco, Alpe Di Suis og Ortisei

Ferie på Samsø med små børn

Lav en god feriedagbog til ungerne

Jeg drømmer om at rejse til… turforslag

Den lange forklaring

I ”gamle dage” tog vi på klatreture, cyklede, gik på gletchere eller vandrede i bjergene. Masser af adventure off the beaten track og FEDT. Så kom der glade og dejlige unger, og jeg har stadig lyst til at komme på eventyr, vise dem verden og glæden ved eventyret.

I praksis oplever jeg, at det kræver lidt mere for at det bliver en god tur for alle når det ikke skal være All Inclusive på Gran Canaria. Det er max børnevenligt og praktisk, men jeg er på udkig efter mere eventyr og aktivitet. Det er sjovest hvis der er noget fedt for både børn og voksne. Aktiviteter, der er nemme at gå til, legepladser, svømmehaller og isbutikker tæt på.

Jeg mangler inspiration til aktive familieferier og kan se på sociale medier at I alle sammen gør noget, som Jeg tænker – det ser fedt ud! Efter mange timers research på aktiv ferie med børn har Jeg lært at er erfaring langt bedre. Og jeg kan høre, at jeg ikke er den eneste. Derfor håber Jeg at du har lyst til både at blive inspireret OG at bidrage selv så vi kan få vist de små poder den store verden og give dem gode oplevelser, så de også bliver tændt på eventyr og aktivitet.

For at det her bliver fedt, skal alle bidrage med lidt og sammen får vi en masse. Jeg har allerede vedhæftet to turbeskrivelser, som holdt 100 med vores unger som eksempel og inspiration. Vil du gerne være med og få endnu mere inspiration er adgangsbilletten simpel.

Send gode turbeskrivelser fra en aktiv ferie med børn til mig – nelson.iben@gmail.com, gerne med billeder og specifik information om destination, hvorfor det var fedt, hvor I boede, hvilke aktiviteter der var, hvilken aldersgruppe det passer til, den der særligt gode isbar, legeplads eller andet der er værd at vide. 

Så uploader Jeg her på siden og voila, VI får masser af konkret inspiration til fede familieferier og måske er der endda nogen som vil afsted sammen.

Jeg håber, du har lyst til at være med.

Mange hilsner

Iben