Sæsonen 2018/19
Sæsonen 2018/19 er der fokus på at køre lidt færre løb, men at vælge de bedste, træne mere struktureret og prøve at køre rigtig langt.
To-do listen (måske)
Og så er der jo altid de lidt længere løb, som ikke er i kalenderen endnu, men som ser rigtig spændende ud…
Transalp – 7 dages Mtb etape løb på tværs af alperne med 500 km og 18000 hm. Læs mere her.
Norseman Xtri – Extreme Ironman i Norge med 5000 hm. Læs mere her.
Beskidy mtb Trophy 4 day race with 200 km. Læs mere her.
Sæson 2017/18
Sæsonen 2017/18 var der fokus på den danske adventure race cup og masterløbene med et fast hold. Det er længere end jeg plejer og en god udfordring med et fantastisk hold. Samtidig er det helt sikkert at der ender med at snige sig et duatlon, lidt ultraløb og andre sjove ting ind i programmet. I alt blev det til ca. 25 løb, lidt mindre træning end planlagt, rigtig meget restitution og ømme muskler, tårer fældet i arrigskab, når det gjorde lidt for ondt, en fornemmelse for den fantastiske danske natur helt tæt i stille morgentimer, regnvejr eller i de dybe skove, high fives og godt teamwork og mange oplevelser. Et af resultaterne af indsatsen var at vi samlet vandt DARU cuppen på masterdistancen og dermed et ordentligt tilskud til et Euro-series løb. Det bliver i Kroatien til September og jeg er meget spændt på at køre 72 timer non-stop…