Solskin i Silkeborg og masser af god stemning med trailløbere og advemtureracere i en skøn blanding. Med kæresten som skarp holdkammerat og en tilmelding til 35x (svær) var der lagt op til et hurtigt løb.
Klar, parat til hurtig start!
Taskerne var pakket let (Tobias havde stort set alt undtagen underlagene af bobbelplast) og vi var klar til race. På startstregen fik vi tjekket modstanderne ud – det viste sig, at 35x klassen var par rækken med ikke mindre end fem garvede fyre plus deres damer, som skulle med på tur. Dem skulle vi helst slå.
Starten gik med fart på efter et par O-drenge. De trak de først par poster, og jeg fulgte efter så godt som muligt i en ret stram elastik. Målet var at give den gas på dag 1 og så se om det var realistisk at vinde dag 2, og det kunne jeg tydeligt mærke i benene helt fra start. Der var fart på.
Tobias navigerede sikkert gennem Silkeborgs smukke natur, gemmen krat, granskov og på tværs af moser. Til NXM bliver man våd og mudret og 2017 var ingen undtagelse på dette punkt. Heldigvis skinnede solen og i vores tempo, var der inden risiko, for at jeg kom til at fryse.
På kompaskurs 2 km gennem en granplantage ramte vi nærmest direkte på røret under den nye motorvej. Navigationen sad i skabet, så det bekymrede jeg mig ikke ret meget om. Jeg brugte energien på, at følge med og sørge for at få nok at spise og drikke undervejs. Det gode ved at spise til NXM er også at tasken bliver lettere og det var tiltrængt.
Swim-run + pandekager
Vi krydsede gudenåen med et hurtigt besøg på Hjelen. Med en pandekage helt oppe i halsen svømmede vi mod land og fortsatte mod nightcamp. Selvom benene var trætte fik den fuld spade ind over målstregen. Status på dag 1 var god. 30 min til nærmeste modstander, et par enkelte vabler og lækker mad og familieguf omkring bålet med gode folk.
NXM er nemlig ikke kun fedt pga. ruten. Det er også fedt, fordi det er rigtig hyggeligt at hænge ud med de andre hold om aftenen. Her er god tid til røverhistorier og planer om nye eventyr mens man tørrer sko og sokker omkring bålet.
Mere fart på
Med et godt resultat på dag 1, var målet for dag 2 at komme først igen. Jeg bliver lidt (ret) stædig, når jeg gerne vil vinde og den dag var ingen undtagelse, selvom det holdt hårdt. Mine ben kunne godt mærke, at 28 km måske lige var i overkanten af den træningsmægde de var blevet udsat for op til. Benene var tunge og det krævede alt mit fokus at følge med i elastikken. Lige der skal der ikke meget fejlnavigation eller forkerte kommentarer til, så vi havde et enkelt pitstop for at jeg kunne finde fokus og rytme igen.
En enkelt post drillede. Vi havde besluttet at få direkte på i stedet for det sikre valg via stien. Det betød, at vi ramte skævt på en kløft og brugte 15 min på at lede efter posten det forkerte sted. Da det endelig gik op for os og vi fandt den rigtige post mødte vi samtid det hold, som lå nummer tre i vores række. Det gav lidt stress og ekstra fart i benen. Når man har bummet ved man jo ikke, om der er nogen, der er kommet forbi!
God timing
Vi ramte bunkerposten helt rent og foran en større gruppe. Det var god timing, for det skabte en del kø, som var en effektiv måde at få sat vores modstandere. Herfra gik det skapt på posterne. Tobias havde godt styr på kortet, og med løbende kontrolspørgsmål fra mig blev han holdt skarp hele vejen, samtidig med, at jeg var glad.
De sidste poster gik ind gennem Silkeborg med en tur i stryget og en tur rundt om søen. Mine ben var tunge, min krop var træt og elastikken har helt sikkert været stram næsten helt i mål. Det var dejligt at komme i mål, men det havde holdt hårdt.
Først i mål
Vi kom først i mål, en lille time foran nummer 2 og jeg var færdig. Præmien fra Racing Denmark var en af de bedre af slagsen. Et lille lækkert lofoten ulw 2 telt på bare 500 g. Det lover godt for nye eventyr!
