Hvordan vender man en rigtig øv-situation med en syg holdkammerat lige før race start til noget fedt?
Vi var forberedt til tænderne på at køre rigtig langt, så da Mikkel ni timer før startskuddet lød meldte afbud med feber og influenza, var det noget af en nedtur. Der blev gjort et gedint forsøg på at finde en ven, som fysisk kunne stå distancen, men uden held. Udsigten til at køre rigtig langt udenfor konkurrence, var ikke rigtig motiverende, så efter lidt diskussioner frem og tilbage, besluttede vi at droppe master, tage halvdelen af grejet ud af tasken og give den fuld gas på challenge i stedet, med en klar ambition om at vinde.
TOBIAS OG DAMERNE
Den almindelige sammensætning i mix-rækken er en dame og to-tre drenge afhængig af holdstørrelsen. Til Yeti var det omvendt – blondinerne var i overtal på holdet. Selvom det på papiret giver en lidt svagere opstilling gav skiftet fra master til challenge masser af mental energi til at give den fuld gas. Det gør alligevel en forskel om det er 8 eller 20 timer man skal køre i.
Vi kom godt fra start med en prolog, med et lille o-løb, hvor der på hvert post, var et tal. Resultatet af tallene gav adgang til næste kort. Vi ramte rigtigt i første hug – lige efter Løberen – et herrehold, som vi umiddelbart vurderede som favoritter på distancen.
SIGHETSEEING I SILKEBORG
Næste etape var MTB-O løb. Tobias og jeg har kigget på hus for sjov – hvis vi overvejede Silkeborg og omegn, var ruten perfekt til at se, hvad byen har at byde på. Vi krydsede den nye motorvej og kom igennem stort set alle forstæder, hvor lækre huse lå side om side med skoven, søer og med masser af udsigt. Det var mere asfalt end singletracks, krydret med en del bakker, så vi savnede lidt de fede single tracks, som vi ved ligger lige uden for døren. Dem tager vi næste gang vi kigger forbi! Tobias navigerede skarpt på posterne og vi holdt et godt tempo i solen.
FULD FART PÅ KANOEN
Efter 40 km mtb ramte vi første TA, hvor kanoerne lå fint linet op i rækker. Vi var hurtigt videre med en temmelig tung kano, som skulle bæres et par hundrede meter ned til søen. I skiftet overhalede vi et ungt herrehold, som havde gode ben, men mindre race-erfaring (=tempo i skiftene). Tobias og Trine roede med vores to pagajer, mens jeg forsøgte at sprede god stemning med fællessang og en lille videoreportage. Posterne var nemme at finde og med en skarp kano-teknik (læs Tobias power i armene) var der virkelig god fart på kanoen over de Silkborgensiske søer.
I FRONT
Tilbage i TA stod den på Bike n’ Run. Her mødte vi til vores overraskelse Løberen drengene. Med en skarp bike n’ run strategi fulgte vi fint med, og både Trine og jeg sørgede for at sætte det lange ben foran så Løberen drengene ikke var i tvivl om, at vi var med. Det giver et ekstra mentalt boost at vise flaget til favoritterne! Undervejs var der fem bunkerposter, hvor det eneste tilladte lys, var et udleveret stearinlys. Det gjorde det ret spændende at bevæge sig rundt i det totale mørke i bunkerne. Det var umuligt at fornemme rummenes størrelse og posterne blev først synligge, når man var indenfor en meters afstand. Gik man bagerst var det bar om at holde fast i en makker foran, for ikke at blive væk i mørket.
DEN SIDSTE ENERGI
Efter et absolut godkendt bike n’ run var der en kort cykeltur tilbage til start med en hurtig vandforhindringsbane og en tovbro. Mellem os og målstregen var nu ‘kun’ et O-løb i Nordskoven. Vi havde stadigvæk løberen-drengene lige foran os. Med en o-løber i verdensklasse på holdet og lidt stærkere ben end os forsvandt de dog hurtigt mellem træerne. Tobias havde stadig kortet og navigerede stabilt. Posterne lå på kryds og tværs af et toplækkert mountainbikespor og med trætte ben var tanken om at cykle ret tillokkende. Det blev dog ikke den dag, at vi skulle på cyklen. Den sidste energi blev i stedet brugt på at løbe gennem skovbunden og op og ned ad stejle mosbeklædte skrænter under høje graner for at holde et ordentligt tempo mod mål.
MÅL
Sidste post var en overraskelse. Vi ankom til en bro, fik klatreseler og hjelme på og rapellede ned i Gudenåen med frit fald de sidste 1,5 meter. Lækker detalje med det frie fald og en mikropause inden slutspurten blev sat ind de sidste 500 meter i mål.
Det blev kort og hårdt, helt som planlagt. Så når vi nu ikke kunne stille hold til at køre langt, var det en absolut godkendt erstatning. Og så er det jo altid fedt at vinde, selvom vi manglede 12 minutter til at komme allerførst. Vi glæder os til at prøve de nye soveposer fra Yeti og siger tak for et fedt race.