Folk spørger, om man så kun skal på ski, og slet ikke opleve noget. De tager grueligt fejl. Skiferie i Japan er en kæmpe oplevelse. Både skimæssigt og kulturelt. Hvis du er skiløber med hang til offpiste er tanken om en bjergside med uendelige mængder af let og lækker sne et drømmescenarie. Et japansk skisportssted er samtidig en sanselig oplevelse, hvor den japanske kultur for alvor skaber en kontrast til alt det jeg kender og er vandt til fra skiferier i Europa. Lydene, maden, udstyret og de uskrevne sociale regler er fuldstændig anderledes end det vi kender. Der falder meget sne i Japan. Rigtig meget sne. Store fnug falder hurtigt og tæt fra en grå og skydækket himmel. Med et dump på 20-30 cm ny let sne er det bare sjovere at køre offpiste. Bjergene udemærker sig ikke ved højden eller de stejle og lange linjer.
Til gengæld er der lækkert skovskiløb for alle pengene i dybt pudder. Grantræerne er oftest skiftet ud med birketræer, der står som naturlige porte spredt ned over bjergsiderne oftest med en perfekt afstand. Når solen endelig titter frem er der udsigt til små træbeklædte toppe – flade tobleronebjerge og sirligt afgrænsede marker med sne på.

Pudderjagt i Japan

De fleste områder er ret små, så man kører typisk en dag eller to det samme sted, for at bevæge sig videre til nye områder. Første gang jeg var i Japan på ski var i 2015, hvor vi var på hovedøen omkring Nagano ca. 4 timer i tog fra Tokyo. Det var fantastiske forhold næste alle 11 skidage med rigtig meget nysne kombineret med ret meget solskin.

Denne gang var vi taget længere nord på til Hokkaido for at besøge en veninde, som arbejdede som skiinstruktør i Niseko. Forholdene var ikke helt på højde med første besøg i Japan, men med nærstudier af vejrudsigter og lidt mere køretid end planlagt fandt vi rigeligt med lækker sne i Niseko, Kiroro, Furano og omkring vulkanen Tashai-dake. I mange områder får man et indtryk af at tiden har stået stille siden 90’erne. Her er fyldt med heldragter, bagindstigningsstøvler og manuelle liftkort, der skal vises til alle liftpassere. Lifterne er dimensioneret til talebanski og liftkortet er en lap papir, som skal vises hver gang man skal med liften. Offpiste er ikke noget man kender til, og pisteurs forsøger at opretholde et forbud for at køre udenfor pisterne.

Japanerne selv holder sig inden for skiområderne, hvor der også er rigtig meget sne at boltre sig i. Hvis man ser en japaner i offpisten er det typisk alene og uden en taske (med sikkerhedsudstyr?). Når de lokale bliver på pisten, er der mere plads og flere firsttracks på ”bagsiden”. Og i de små områder er der sjældent mange europæere at slås med om det løse pudder. Andre områder er topmoderne og ligner til forveksling et europæisk resort. Her er opstillet  ”gates” – porte, som er tilladte indgange til offpisten. Forbuddene mod offpiste styres af pisteurs med fløjter, som snupper dit liftkort, hvis de tager dig i at kravle under rebet. Det betyder heldigvis ikke så meget, når man altid har dagskort.

Den perfekte linje
Den største udfordring er at finde de områder, som har den gode sne og spotte de gode linjer, når man er kravlet under rebet. Man kan slippe for arbejdet ved at hyre en guide og betale små 4000 kr. og dagen. Vi plejer, at gøre det selv. Det kræver en del tid med tjek af vejrudsigter og kort for at beslutte hvilket resort man går efter og hvor det er godt at køre henne. Pistkortet, liftturerne og andres spor væk fra resortet er gode til at studere, hvor der er hældning nok til at holde fart i skiene gennem snemasserne, en passende afstand mellem træerne og en adgang tilbage til pisten. I de mindre områder har man det helt for sig selv og når man endelig har fundet et fedt run, kan man køre det samme sted med firsttracks en hel dag i træk.

Service, service, service

Synes du også det er træls, at få våde skibukser, fordi det sner så meget, at liften er dækket af et lækkert lag sne når du skal op ad bjerget igen. Det har Japanerne fixet. Det står nemlig altid en liftman med en kost, og giver liften en tur inden du sætter dig. Det er service. I Seki Onsen havde de hårtørrerere udenfor liftkontoret, så man kunne fjerne puddersne fra skibrillerne. Generelt er Japanerne ret skarpe til service, og har ansat rigtig mange mennesker til at få tingene til at glide let. Der er styr på systemerne med alt fra liftkort til transport. Man kan altid få en cola eller en mærkelig syntetisk drik lige rundt om hjørnet takket være de røde automater, som er opstillet på hvert andet gadehjørne. Et godt tip er, at de røde skilte betyder varm, mens de blå skilte betyder koldt. Sådan en varm kakao er bestemt ikke dårlig, når man står i liftkøen og venter på gondolen. Til gengæld er det utrolig svært at finde en skraldespand til dåsen efterfølgende.

Ris, fisk og kål
Når du bliver sulten er det igen tid til en oplevelse. Er du i Hokkaido kan du sagtens finde burger og pizza, men den går ikke lige så let omkring Myoko. Japansk mad er anderledes. Noget er ret lækkert og en del er virkelig mærkeligt. Min madpakkefavorit er trekantede rispakker pakket ind i tang og med tun i midten. Lækkert, billigt og nemt.

Jeg bliver til gengæld aldrig fan af kold makrel med ben  eller halvkogte æg fra de varme kilder til morgenmad. Der er virkelig mange  gode ting fra ønskebrønden – det er alt fra blæksprutte, kylling til grøntsager. Salat bruger de ikke rigtig. Til gengæld er de glade for kål. I cafeterier bestiller og betaler man sin mad i en automat og får en lille kupon, som man afleverer i en skranke. Herefter går man videre til den næste kø, hvor man får maden udleveret. Mega smart og effektivt.

Onsen

Prikken over i’et efter en solid powder dag er en velfortjent tur i Onsen. En Onsen er et varmt bad ca. 40 grader og oftest opvarmet af naturligt varmt vand. En tur i Onsen er en forkælelse for ømme ben, og helt perfekt til at fortælle røvere om dagens bedste linjer, største styrt, faceshots og vilde planer for resten af turen mens man drikker en kold øl fra automaten. Det bliver ikke meget bedre.

 

Tips og tricks
Drømmer du også om at tage på eventyr i Japan med endeløst pudder, bip, bling og lysreklamer, ris, kareokee og rigtigt selskab? Så få lidt mere inspiration her:  Big in Japan – final cut

• Lej en bil – husk internationalt kørekort og en mobiltelefon med et baggrundskort, som kan køre uden dataforbrug.
• Find og print kort hjemmefra, hvis du vil gå touring eller køre ud af resortet.
• Tjek din forsikring, så du kan blive hentet, hvis det går galt i offpisten. Den manglende offpiste tradition har en bagside. Beredskabet i tilfælde af laviner matcher ikke det vi kender fra alperne, hvor pisteurs og helikopteren er fremme inden for 30 minutter. Der er ikke noget carre niege forsikring, men heldigvis er risikoen for laviner mindre med mere stabile temperaturer.

Hovedøen (F.eks. Myoko og Nozawa Onsen): Billigt, mindre crowded med meget få vesterlændinge, som kørte offpiste, mere autentisk japansk. Skal man på restaurant om aftenen i nogle af de mindre og mere lokale områder er det en fordel af bestille bord på forhånd – ellers kan man risikere, at der ikke er mere mad! Det er mindre organiseret ift. offpiste (det var f.eks. ikke muligt at hyre guider i 2015), færre højdemeter, virkelig god indkvartering (Takegen Highland Lodge), kortere transporttid, hvor man kan prøve Shinkansen.

Hokkaido: Meget crowded, særligt i Niseko, men også i de andre resorts, når der faldt powder. Generelt er der noget flere vesterlændinge og turister og anlæggene er nyere og mere moderne. Det betyder også, at man kan få fat i hjælp til at finde den gode sne gennem guider, men pas på – det kræver ikke den samme uddannelse i Japan at tage turister med i Offpisten (Rising Sun Guides fik gode anbefalinger). Til gengæld er det også virkelig dyrt, særligt i Niseko – indkvartering koster det dobbelte af Japan generelt. Det er mere stejlt og med lidt længere runs. Lidt længere transporttid med en ekstra flyvning.