Island Explorer 2017

Bjørn og jeg havde lagt en godt plan. Vi ville en tur til race på solskinsøen og køre stærkt. Bjørn plejer at vinde, så det var selvfølgelig også målet denne tur til solskinsøen. Det skulle vise sig at blive en flot men hård omgang!


Høje ambitioner – medium energi
Udgangspunktet for ambitionen var ikke helt optimal. Bjørn var influenzaramt i en grad, så han lå og sov en halv time før start og min ryg var begyndt at drille igen. Jeg forsøgte i bedste teamstil at få afklaret forventninger til dagens løb, ved at imødekomme Bjørns tilstand og spørge, om vi skulle sætte ambitionerne ned og ”have en lækker dag” på sporet og så springe det over, vi ikke gad (i modsætning til at køre hårdt på og gå efter en placering.) Det faldt ikke i specielt god jord, så på den måde fik vi effektivt slået fast, at vi skulle køre med i konkurrencen og at der ikke var stemning for et hyggeløb.

Bjørn var lidt undrende over, at jeg stillede forslaget. For mig er det vigtigt at have afklaret den slags forventninger / muligheder fra start af, hvor man forholder sig til situationen og de ens egne og holdmedlemmers ambitioner og energi. Det giver mig en ramme og et udgangspunkt for at tænke, hvordan vi skal køre løbet sammen. Det kan nemlig gøres på mange forskellige måder, hvor man presser mere eller mindre hårdt på.

Premium sightseeing
Jeg havde et håb, om at få lov til at se lidt flere bornholmske attraktioner end sidst, hvor jeg ikke var så imponeret over ruten. Det fik jeg til fulde opfyldt. Arrangørerne havde gjort en knivskarp indsats for at putte masser af bornholmske lækkerbiskner ind undervejs.

Starten gik med et mini O-løb på selve Hammershus ruinen med efterfølgende O-løb i bakkerne lige syd for. Vi kom tæt på klippeskærene og stenede strande på flere coasteering etaper, hoppede i Opalsøen, var forbi flere stenbrud, klippede en post i Jons kapel og var forbi et fantastisk smukt strandområde med mystiske mudderformationer mod havet ved sorthat. Det eneste jeg faktisk ikke så, var en rundkirke, så på sightseeing fronten var løbet helt i top.

På eget ansvar
Det var et generelt karakteristika ved løbet, at det blev stillet høje krav til deltagernes egne færdigheder og deres evne til at træffe fornuftige valg baseret på deres egne kompetencer. I den henseende oplevede jeg, at Island Explorer adskilte sig fra de øvrige danske adventure races, hvor arrangørerne tager ansvaret for sikkerheden og i højere grad træffer valgene ift. sikkerhed og fx kræver redningsveste ved svømning, våddrager ved kajak eller hjelme til coasteering.

På Bornholm var det op til os selv at træffe disse valg og nogle aktiviteter var efter min vurdering på kanten ift. sikkerhed (fx coasteering uden hjelm og svømning i søer uden vest. Hvis man selv skal have ansvaret kræver det også at man får forudsætningerne for at vurdere, hvad der er nødvendigt.

Gennemblødt i mørket
Vejret var desværre ikke lige så godt, som ruten. Starten gik kl. 10 og regnen begyndte så småt omkring frokost for løbende at tage til i løbet af dagen og aftenen. Med en del poster i søer og længere cykelstræk igennem åbent landskab kombineret med regn og god blæst har jeg sjældent været så gennemblødt og kold. Vi gjorde ellers vores for at holde varmen fordi Bjørn var influenza ramt, smed trøjen, når vi hoppede i vandet og fik tørt tøj på efter kajaketapen.

Til 1864 var jeg blevet så kold, at jeg var tæt på at udgå, og den oplevelse, ville jeg nødigt gentage. Med regntæt tøj kan man holde varmen ret godt, så længe man bevæger sig. Desværre havde jeg ikke taget overtræksbukserne med. Jeg havde ikke tænkt, at det ville være nødvendigt til et challenge løb, hvor vi regnede med at være i mål omkring solnedgang. Men når forholdene gør løbet sværere og banen måske i forvejen var lidt lang, endte det med at blive en meget kold omgang med ca. 3 ½ time i mørke, regnvejr og gennemblødt tøj.

Masser af adventure for pengene
Der var masser af fede elementer i racet. Måske netop derfor blev det lidt længere end planlagt? Udover O-løb og MTB-O var der et 9 meters udspring i Opalsøen ned i noget meget koldt vand. Posten var obligatorisk, så det var lidt af et pres at tage springet. En tur i kajakken var smuk, men gjorde intet godt for mine rygproblemer.

Efter 750 meter ad en stenet strand med mange glatte sten, fortsatte vi den gode stil med klatring i cykelsko. Som alt andet i løbet, var klatringen krævende og flere hold valgte at give op, fordi det var svært. Timingmæssigt ramte vi klatring perfekt, umiddelbart inden det store felt. Da vi kom, var der to hold på etapen, da vi var færdige var der 12. Det betød, at der opstod en masse ventetid, som gav os et godt (men måske ikke helt fortjent) hul ned til konkurrenterne, som måtte vente i op til en time i regn og blæst.

Rough Challenge
Island Explorer var en rough challenge. Løbet var relativt langt og vejret gjorde det ikke nemmere. Første herrehold i mål brugte 9 timer og 37 minutter – vi kom ind som 1’er i mix rækken efter 11 timer og 13 minutter som samlet nr. 3. Der var udsolgt hos os begge, da vi kom i mål. Der var kun top 3 som tog alle poster. Resten skippede poster eller sprang fra undervejs – de fleste nåede end ikke de obligatoriske poster. Måske fordi tidsestimaterne i roadbooken viste sig at være noget optimistiske?

Jeg synes, det fungerer godt, når arrangørerne på forhånd har tænkt afkortningsmuligheder ind i banen, som styres efter det forreste hold. Hvis de er langsommere end et bestemt tidspunkt cuttes nogle poster fra. På den måde kan regulere længden på racet. Både for de hurtigste, men måske i endnu højere grad for de langsommere hold, så de også får oplevelsen af at komme i mål i stedet for at give op undervejs. Jeg synes i hvert fald selv, at det er sjovest at gennemføre.

Topfed afslutning
Det var lidt ærgerligt, at holdene ikke lykkedes med at disponere ruten bedre eller at banen blev afkortet fra arrangørernes side, for den sidste etape var virkelig særlig. Med 5 poster placeret på skærerne ud for Allinge var der bornholmsk coasteering for alle pengene. Vi var gennemkolde og trætte og bevægede os kun langsomt over klipperne – fra tid til anden med hinanden i hånden for at sikre balancen. På trods af vores tilstand, eller måske netop derfor, var det en ret fantastisk oplevelse at bevæge sig forsigtigt rundt ude på de våde og glatte skær omgivet af havet, mørket og skæret fra byens lys. Lige der, var oplevelsen helt knivskarp, uforstyrret og fuldendt.

Bare 2 poster herude havde givet fornemmelsen af omgivelserne, men gjort det lidt mere overskueligt for flere. Direkte fra stilheden i mørket i mål, i bad og til lækker varm mad. Det er fantastisk at mærke kontrasterne og man bliver så glad for alt det vi ellers tager for givet. Det aften smagte bornholmske karameller, kage og risgryde bare ekstra godt og selskabet var ikke til at klage over (selvom målfotoet kunne have været bedre!)

Næste år er der DM på Bornholm. Jeg glæder mig til at se, hvad de finder på dertil.

Tak til Bjørn for ualmindeligt godt selskab og masser af læ i strid modvind og regn på cyklen på Salomon Adventure, Jimmi Espersen og Per Frost for lån af billeder og Bornholmerne for et rough race med masser af eventyr og sightseeing.