Egentlig skulle jeg have kørt DM i crossduatlon den weekend. Men det er bare sjovere at køre adventure race, så da Thure aka Adventureraceren spurgte om jeg ville med Team Salomon til Lillebælt Adventure Challence var jeg på. Thure og Peter plejer at have fart på, og “følg Peter” strategien fra VUMB var pludselig endnu mere aktuel!
På tur med de hurtige drenge
Det var første gang, at jeg skulle køre på et andet hold end Team POW. Tidligere har der været gueststars med på Team POW, men det har altid været ”mit hold”. Denne gang var det mig, der var inviteret med på tur. Det er både sjovt og lærerigt at lære nye folk at kende, se nye tricks til at køre endnu stærkere, men måske særligt at få en ny rolle på holdet. Uden kort, roadbook eller taske men som ko (eller co. som det vist bør staves )- en der følger med de andre. Det er en udfordring, når man er vandt til at bestemme selv!
Strategi eller tilfældigheder
Løbet bestod af forskellige etaper med obligatoriske og valgfri poster. Den forventede vindertid for alle poster, lå kun ½ time fra cuttet kl. 22 efter 6 timer. På det første o-løb var der en del valgfrie poster, så der man skulle beslutte sig for, om man satsede på at køre stærkt eller ej fra start. Vi skulle køre stærkt og tog alle de valgfrie poster her. Det viste sig at være spild af tid – Cykelturen tog meget længere tid end forventet, og der var derfor ikke var nogen hold, der nåede alle de obligatoriske poster. Der var faktisk ingen hold, der nåede ud på det sidste o-løb. Og så er det smart at læse reglerne grundigt, så man ved, at man skal tage de obligatoriske poster i ubrudt rækkefølge!
Vand og mudder i mørket
Denne weekend blev adventurerace noget med at løbe gennem mudrede grøfter, have våde fødder, kolde hænder, mudder i ansigtet og ømme muskler 6 timer i mørket omkring Lillebælt?
Vejrudsigten lovede regn, og når man står og gør cykel og grej klar i kulde og regn, godt pakket ind i stor dunjakke og tykke luffer kan man godt kortvarigt spørge sig selv, om det måske havde været federe at gå en tur i biffen med slik og popcorn, eller tage i byen med vennerne. Vi var ikke helt så heldige med vejret, som vi havde været til Kong Vinter og VUMB – det var vel nærmest det, man kan kalde møgvejr. Men det gør kun udfordringen større – og det er jo også et ret centralt element i et adventure race!
Og der er rigtig meget vand i og omkring Lillebælt skulle jeg hilse at sige. Først i prologen med mudder og vand til låret, så i svømmehallen med 1000 m kampsvømning med stor sort tingest i bukserne (!) og i vandkanten med udsigt til en oplyst Lillebæltsbro i tågen. Under det meste af turen var det mørkt, og regnen blev oplyst af de skarpe lygter på cykler og hjelme. I godt tempo over den gamle Lillebæltsbro, i læ bag Peter eller Thure ud af små asfaltveje på spidsen af fyn og gennem mudrede marker og vandløb for at lede efter meget små poster, som ikke altid stod lige der, hvor cirklen var. Det var første gang, at jeg har oplevet, at så mange hold nåede at blive samlet ved posterne, fordi de var svære at finde.
Mere fart på!
Det var en oplevelse at køre Lillebælt Adventure Challence. Lidt frustrerende når posten er væk eller står forkert. Men fornemmelsen i regnen med lyset fra pandelampen og benene der træder i pedalerne, mens cyklen ruller med god fart på de smalle asfaltveje er alligevel helt særligt. Jeg ved ikke hvorfor, men den får smilet frem. Det er slet ikke så koldt og vådt som man tror, når man sidder inde i varmen og kigger ud af de våde vinduer. Det er fedt, at køre på et hold. Det er fedt at mærke, at benene bliver stærkere. Og det er fedt, at være på tur med gode folk. Næste gang sørger vi også for at lave et fedt resultat!
Tak til Peter og Thure for invitationen og godt selskab undervejs. Jeg er slet ikke færdig med at køre adventure race og glæder mig allerede til næste gang. Det bliver med Team POW til Delta Adventure Race på master distancen. Ses vi?
