Xterra på Møns Klint var sidste chance for at kvalificere til VM på Hawaii. Det sidste stævne på europatouren og mit personlige mål for sæsonen. Det blev en hård omgang.

Klart til start, næsten

Med masser af regn fra start til slut var stemningen ikke helt i top fra start. Og formen var heller ikke helt som jeg havde håbet. Arbejde og skader havde taget tid og sat en fuldstændig stopper for løbetræningen over sommeren. Heldigvis var jeg ovenpå igen, men uden ret mange kilometer i benene. Til gengæld havde jeg fået cyklet en del på den nye carbon cykel og var kommet i knivskarp team tridragt – alle ved at man bliver hurtigere af lækkert grej!

[Show slideshow]

Forberedelserne sidder efterhånden i skabet. Erfaringen fra tidligere løb betyder, at jeg ved hvad der er brug for i racetasken og ikke længere bruger ret meget energi på at holde styr på stumperne. Jeg gør som jeg plejer, og det virker.

Den smukkeste svømmerute i verden

Svømningen startede for foden af klinten. Højvande og vind betød at der var rigtige adventure forhold. Stranden var ikke eksisterende og vandet stod helt op på klinten, så nogle af “road tri folkene” tydeligt var pressede. Vandet var grumset og mørkt med store skyer og blæst.

Da startskuddet lød fandt jeg hurtigt flow. Det lykkedes at finde et par stykker med fint tempo at følge efter i bølgerne.

Der var langt op ad trappen og benene var tunge, da jeg ramte cyklen. I modsætning til sidst havde jeg sørget for at placere cyklen, så jeg kunne finde den, hvilket er en klar fordel, når man gerne vil køre hurtigt 😉

Mere mudder – mindre fart

Mtb-turen var hård. Der var mudder overalt. Det var glat, og jeg bandede mine “hurtige” dæk langt væk. De var ikke beregnet til glat mudder. Store dele af ruten måtte cyklen trækkes gennem mudderet, fordi det var for tungt at køre i. Efter fire styrt, som gav en forstuvet lillefinger og et ordentligt kampsår over skinnebenet besluttede jeg at prioritere at komme helskindet igennem, frem for at give den fuld gas. Jeg løb ved siden af cyklen ned at de små skrænter som sluttede i skarpe sving  og bandede over ruten. Den var tydeligvis ikke gearet til 800 mennesker i megaregn.

Det blev ikke bedre da jeg overhalede Tobias, som stod stille og kort fortalt at han havde fået hjernerystelse efter at være gledet på en lang nedkørsel og havde banket hovedet ind i en pæl. Han sendte mig videre, mens tankerne om at stoppe og passe på ham forstyrrede mit fokus.

For første gang var det ikke rigtig sjovt at køre race – jeg skulle bare igennem uden at lave skader på mig selv. Det lykkedes heldigvis at komme igennem cyklingen uden flere store styrt.

Uden at vide ret meget om min placering i feltet, fik jeg hurtigt skiftet til løbesko og kom ud på sidste del af ruten. Den var glat, og vejret var stadig helt forfærdenligt. Det viste sig at være en fordel for mig – adventure træningen viste sit værd og jeg overhalede både mænd og kvinder på det glatte underlag. Tankerne fløj rundt i hovedet om at holde farten høj, overhale de kvinder jeg kunne se foran og holde de andre bagved. Det gik bedre i praksis end inde i mit hoved.

458 trin til mål

Løberuten sluttede med en tur ned af trapperne, et stykke langs klinten og tilbage op ad den næste trappe. Hvis den første trappe slog læggene ihjel, tog den næste den sidste energi ud af lårerne. Selvom mål var lige for enden af trappen, var det en kamp at komme op ad hver trin. Det var en lettelse at krydse målstregen helskindet. Samtidig var det en flad fornemmelse at stå der alene i regnvejret, uden Tobias (som lå i bilen med hjernerystelse) eller info om min placering.

Mål

Målsætningen omkring kvalifikationen til VM lykkedes. Det var topfedt. Men jeg manglede noget helt centralt den dag – Det var ikke sjovt. Det skal jeg have genfundet, for i sidste ende er det en helt central årsag til at jeg kører race.

Med Hawaii i sigte

Til VM på Maui bliver der intet forventningspres. Det bliver en oplevelse, men ikke en jagt på resultater. Forholdene er for uvante med meget høj varme, svømning uden våddragt og rigtig mange højdemeter. Men jeg glæder mig og er ret sikker på, at der er god mulighed for at det bliver rigtig sjovt!