Team POW slår til igen 🙂 Efter uanede mængder slik, cola og chokoladebarer krydsede vi målstregen til Delta Adventrerace efter 127,2 km race til vands, på cyklen, rulleskøjter og i løbesko. 

Delta Adventure Race var det første lange løb i den danske adventureracecup – en såkaldt masterdistance. Den mulighed ville jeg ikke frivilligt lade gå fra mig, og Niels var ikke svær at overtale. Masser af adventure race erfaring og højt humør havde vist sig at være en glimrende kombi til VUMB, og konklusionen var helt klart, at det var oplagt med flere eventyr i det setup. Det var til gengæld lidt mere vanskeligt at finde en 3. Mand, der både havde ben, evner og lyst til 14 timers anstrengelser med start fredag nat kl. 02.00! Heldigvis var vi ikke de eneste der var skøre nok til at tænke at projektet var fedt. Nordsjællands Adventure Race Klub viste sig endnu en gang at være et godt sted at finde en god makker. Det krævede lidt overtalelse, særligt pga. En rulleskøjteetape, men da vi lovede masser af kage var Mikkel med på Team POW.

Hurtigere, længere, vildere…

På masterdistancen er der typisk flere discipliner end de lidt kortere challence distancer. Når løbene bliver længere er det fedt med variation og man bliver for alvor testet på alsidigheden indenfor disciplinerne. Til Delta var der både en kajak- og en rulleskøjteetape, som stillede krav til udstyr og skills. Det krævede et besøg i Anders’ grejrum efter kajakgrej, en omgang rulleskøjteshopping og to træningsture senere, og så var jeg klar til race

Med et talent for planlægning havde jeg organiseret at Team POW mødtes på mine forældres græsplæne med madrasser og dyner kl. 16 fredag eftermiddag. Planen var så god, at Jacob fra et af de andre hold joinede. Efter 3 timers lur under åben himmel diskede min fantastiske mor op med lækker aftensmad, så da vi ankom til Hou kl. 22 var vi helt klar til race.

Racestemning på HMI

Det var et glædeligt gensyn med min gamle efterskole Hou Maritime Idrætsefterskole, hvorfra starten gik. Hallen var fyldt med adventureracere der rodede med mountainbikes, pakkede hjelme, pagajer, energibarer, og rulleskøjter. Dem der allerede var klar og tog en lur i soveposen og andre nørdede kort, i forsøget på at få et overblik over ruten og posterne. Der var masser af gamle kendinge og gode venner at sige hej til og ønske held og lykke på turen ud i mørket. Kl. 01.00 var alt pakket og klart, cyklerne pakket i trailere, rulleskøjter og kajakudstyr afleveret og deltagerne stoppet ind i en turistbus.

Lygter i natten

Vi blev sat af bussen i udkanten af Horsens ved en stor herregård. Stemning var klar og spændt i det skarpe lys fra pandelamperne, der oplyste et stærkt felt af racere, som alle havde valgt at bruge deres fredag nat med 2-3 gode venner på eventyr i det østjyske

Kl. 02.00 blev løbet skud i gang med et O-løb. Det var tilladt at dele holdet, så efter en hurtig fordeling og indtegning af poster på det store kort løb Niels ud i mørket, mens Mikkel og jeg fortsatte i en anden retning. Fedt at starte på kortet! Jeg havde været temmelig bekymret for en mindre fiber i mit baglår op til løbet, så vi lagde roligt ud, og fandt med sikkert vejvalg posterne i et godt tempo uden at bomme. I TA stod rulleskøjterne klar, og vi fik skiftet mens vi ventede på Niels. Han kom efter et stykke tid lige efter Henrik Leth og pustede noget, men var svært glad for at have fulgt med Henrik rundt.

Når asfalten kommer lidt for tæt på

Rulleskøjter var ikke lige vores disciplin. Mikkel havde sagt noget med, at han fa… aldrig skulle køre race med rulleskøjter igen, og jeg havde trænet 2 gange. Mikkel havde lånt Niels’ rulleskøjter, som var væsentligt bedre end hans egne. Det betød, at Niels havde lånt et par uden bremser…. Det blev en lang etape i mørket. Asfalten føles virkelig tæt på, og selv meget små bakker bliver en mental udfordring, når man ikke kan se, hvad der venter forude. Jeg slap med en enkelt gang i asfalten, mens Mikkel havde det hårdere. Flere gange kom der eder og forbandelser bagfra efter endnu en tur i asfalten eller mødet med en forhindring på ruten. Men der blev kæmpet for det, vi kom igennem og det er sjældent jeg har været så glad for at skulle på bike and run. Det var vi til gengæld ret gode til. Der blev holdt et godt tempo i stilhed på mudrede skovveje gennem mørket. Med hurtige skift og skarp navigation, kom vi sikkert igennem skovstierne i mørket. Og på trods af en langsom rulleskøjteetape, var vi slet ikke ude af løbet da vi nåede næste TA.

Det næste o-løb førte os gennem terrænet omkring sukkertoppen. Posterne var mange og svære, så Niels var fuldt koncentreret om at finde vej på kryds og tværs gennem skovbunden, hvor stierne var ikke eksisterende eller meget utydelige. Det betød, at der ikke var meget info til os andre om afstande, antal poster og hvor den næste lå, hvilket i høj grad udfordrede mit ønske om overblik. Jeg har det bedst, når jeg ved nogenlunde hvor langt vi har igen og hvor vi er på vej hen. Jeg bliver demotiveret af, blot at løbe ud i det blå. Det var der ikke overskud til her, så jeg måtte affinde mig med at følge efter, sørge for mad og koncentrere mig om at bevæge mig gennem det til tider ufremkommelige terræn, som Niels har en stor forkærlighed for!

Styr på tiden

Når man kører adventure race er der en makstid, hvor man senest skal være i mål. Kommer man for sent, mister man en post pr. minut. Det betyder, at man skal komme i mål til tiden. Til Delta Adventure race var der både obligatoriske og valgfri poster, så man skal undervejs vurdere, om man kan nå alle posterne og prøve at overskue ruten. I løbet af O-løbet var det klart at vores tider ikke havde været prangende når vi sammenlignede med de estimerede tider. Efter lidt diskussion på holdet og et møde med et andet stærkt mix hold besluttede vi fortsat at tage de valgfri.

Næste etape var endnu en lang en af slagsen. Vi startede med at bære en dobbeltkajak 500 meter ned til vandet. Det var tungt og Mikkel og jeg var ikke topentusiastiske omkring projektet. Det hjalp lidt da vi kom i kajakken og tre timer, 4 l cola og en pakke pringels senere ramte vi land igen.

Fart på cyklen

Det var dejligt at komme tilbage på cyklen. Benene skulle lige i gang efter at have været låst fast i kajakken, men der var ok fart på, da vi fulgtes med to andre gode mixhold ud på mtb-oløbet. Turen gik ind gennem Skanderborg og tilbage mod Odder. Vi fulgtes stadig med et af de andre mix hold, og havde ret meget blik på tiden, hvor vi stadig var et godt stykke bagud ift. planen.

Vi havde gode ben, kørte skarpt på posterne og kom forrest. På grund af de dårlige tider besluttede vi at skippe to valgfrie poster, mens det andre hold kørte efter dem. Det gav et strategisk element til konkurrencen, om hvem der havde truffet den rigtige beslutning. Det var ikke nemt at vide på det tidspunkt og der var stadig langt i mål med et O-løb og en længere stykke på stranden med cyklen

Tæt på mål

Mine ben var fortsat rigtig gode, og vi kom god gennem mtb-oløbet, som endte i Odder. Her stod den på et by foto-oløb, hvor posterne skulle findes ved at matche en placering med et billede. Også her havde vi god fart på og spørgsmålet om hvorvidt det var en god beslutning at skippe de to valgfri poster rumsterede.

Vi fortsatte mod kysten og kunne godt se på uret, at der nu var kommet god fart på. På den sidste del af ruten gik vi langs vandet og med en time igen, stod det klart, at vi skulle have tage de tog valgfrie vi sprang over. Vi overvejede kort om vi kunne nå at hente dem, men 30 km på mtb på en time efter 13 timers race, var alligevel mere end vi kunne overskue. Så efter et fedt race besluttede vi at køre i mål.

 

Tak til Niels og Mikkel for godt selskab, højt humør og en fantastisk oplevelse. Det var fedt at komme i mål på min første master distance. Jeg var træt, men det var gået godt med at køre gennem natten, humøret havde (for det meste) været højt undervejs og mine ben havde holdt hele vejen igennem. Vi havde kørt pænt stærkt og næste gang går vi all in på alle posterne – havde vi taget de to valgfrie havde vi ligget til en 2. Plads!