Kong Vinter 2016

“Skal vi på eventyr i den danske vinter eller bruge weekenden på sofaen med varm kakao og netflix i fjerneren?”

Diskussionen hos Team POW gik primært på om 100km+ i kulde og mørke egentligt er rigtig fedt. Team POWs erfaring strakte sig til Møns Klint Adventure Race og Eagle Race, som var foregået i rimelige temperaturer og overskuelige distancer. Efter en vis debat blev vi enige om, at det i hvert fald var værd at prøve, og under alle omstændigheder mere mindeværdigt end sofaen!

Desværre røg muligheden for at give Fit4Run damerne kamp til stregen da Gitte, den ene halvdel af Team POW blev skadet med en dårlig fod. Med en flyvende udskiftning blev Team POW for en kort bemærkning til et mix hold, med Tobias som erstatning. Vi havde tidligere kørt Xterra sammen, men aldrig fungeret som et hold. Og med en hurtig makker måtte jeg med en blanding af entusiasme over at blive presset på fart til min fortrydelse se kortet erstattet af en roadbook på min kortholder.

12471580_1023657551024512_3584773946892512302_o

Som relativt ny adventureracer bliver jeg hver gang overrasket over mængden af udstyr og detaljer som skal forberedes før et løb. Der skal være helt styr på cyklen, maden, tøjet og ikke mindst fællesgrejet. Der er altid er par småting der skal købes ind. Jeg hader at fryse, så til Kong Vinter fik jeg en undskyldning for at købe nye varme tights og handsker. Og på trods af masser af forberedelse ender man aftenen inden med at mangle et alutæppe, så man panisk ringer til en ven, som redder en med kommentaren ”haha – du har styr på stumperne hvad? ;)”

Sneen dækkede allerede landskabet og vejrudsigten lovede året hidtil koldeste dag med frost og kulde. Det betød, at beslutningen om beklædning og tøj i rygsækken i sig selv var en udfordring. De hurtige adventurerace drenge delte beredvilligt ud af deres påklædningslister på facebook. God inspiration, men også lige let nok til os andre dødelige, der ikke forventer spurgttider og måske ender i kø ved en klatreetape! Det endte med perfekt beklædning til racet og en ekstra varm jakke i tasken, som viste sig ikke at være nødvendig, men mentalt var rar at have som backup.

Strategien var lagt over messenger aftenen før, efter roadbooken var gennemgået. Her var ruten også overordnet skitseret, så overraskelseselementet lørdag var begrænset. Målet var at nå alle poster inden tidsgrænsen. Var det for sent ved TA2 måtte vi skippe nogle af de valgfrie poster på vej hjemad.

 

Race day

Vi mødes ved Lyngby Stadion kl. 7.50, får fixet stumperne og valgt tøj til turen – både til kroppen og rygsækken. Resten bliver i bilen og så var vi klar!

Kortene blev udleveret allerede kl. 8.00, mens vi først er klar 8.30, så vi har travlt! Jeg når aldrig at få overblik over ruten, og se hvor meget jeg egentlig er på hjemmebane, hvilket kom til at koste os dyrt senere. Og mad til før løbet ligger i bilen, så vi lærer på den hårde måde, at man skal være klar til at kigge på kort fra start af og have styr på alle stumperne.

Startskuddet går

Løbet bliver startet af en god ven – Anders, fra Lyngby Torv kl. 10. Racebriefingen fra tidligere var en smule uklar for reglerne om hvorvidt tasken skulle med hele vejen, eller måtte blive ved cyklen. Vi ender i modsætning til stort set alle andre med at løbe den første O-løbs etape med tasken. Det er lidt træls, men ekstra træning.

12513619_1023667494356851_823360646022077016_o

O-løb med valgfri rækkefølge stiller krav til ruteplanlægningen. Tobias har kortet og guider os sikkert rundt, først gennem Lyngby Centrum og siden rundt om søen. Vejret er fint og sneen udgjør en helt perfekt setting til ”Kong Vinter”.

 

Tilbage i skiftezonen får vi skiftet til cykelsko. Jeg er aldrig superhurtig i skiftene, og slet ikke når der er lås, vand, vanter, cykelsko, kompas og overtræk på cykelskoene at holde styr på. Her er klart forbedringspotentiale, hvilket en af arrangørerne også påpegede med et smil.

På første cykelpost lykkes det os at køre ud af kortet – vi får dog hurtigt rettet op på fejlen og kommer tilbage på sporet og hen til en virkelig fedt postplacering inde i et gammelt fort. Herefter er vi ligesom i gang og kører med god fart direkte på posterne mod Hillerød. Tobias havde fået kørt sig in på kortet og jeg fik lov til at prøve, hvordan det er at følge med og blive presset på tempo. Det er også fedt!

12493765_1023720961018171_7552390107096303250_o

Havde jeg haft kortet, ville jeg have vidst præcis, hvor vi havde været. Uden kortet mister jeg retningsfornemmelsen og med en relativt høj puls fornemmer jeg de snedækkede skovstier og vinterlandskaberne, mens jeg træder i pedalerne med blikket fast rettet mod Tobias baghjul.

Vi kommer rimeligt godt igennem den lange mtb etape og kører side om side med et trepersoners mix hold. De er lidt hurtigere på cyklen end os, men vi navigerer bedre.

Anders har helt styr på klatreetapen, hvor der heldigvis ikke er kø. Det er en tovbro over en kløft der skal forceres, og der er langt ned! Vi kommer fint over og er klar til en løbetur på historiske kort i Hillerød. På vejen ind mod klatreetapen møder vi de førende hold, som et på vej tilbage fra O-løbet. Det hæver lige humøret en tand, at se, at vi ikke er så langt bagud.

11063730_1024110330979234_2882154358228257532_o

Tilbage ved  roret – historisk o-løb i Hillerød

Det er rart at få varmen, og jeg har overtaget kortet, så min stedssans bliver tilfredsstillet og Tobias får en pause. Den første post driller igen lidt, men jeg kommer ind på kortet, finder den og fortsætter ind på slottet og rundt om søen. Generelt er postplaceringerne udfordrende, og det er fedt, at de ikke er placeret helt åbenlyst. Samtidig har Anders været fair med det historiske kort, så det ikke er fuldstændig tilfældigt, om en tilgang duer eller ej.

12491893_1023656337691300_1912601294496098374_o

Tilbage på cyklen er vi i godt humør. Tiden ser rigtig fin ud og vi er nu mere end halvejs. Selv ikke et styrt på det meget glatte underlag kan slå mig ud, om end jeg kører lidt mere forsigtigt bagefter. På de to poster mod TA2 laver vi en enkelt mindre fejl, men kommer fint igennem etapen og til TA2 mens det stadig er lyst. Her er det på med løbeskoene og pandelampen til det sidste O-løb. Jeg har kortet igen, men giver det hurtigt videre til Tobias, da jeg er ved at være træt og det normalt går dårligt med skarp navigation. Benene er tunge, men vi kommer stabilt gennem etapen. Det vi ikke vinder på orienteringen har vi i benene, hvilket er tydeligt ift. de to herre hold som vi følges med på vej rundt. Postplaceringerne er stadig ikke helt lette, men sneen betyder, at man kan se sporet og Tobias navigerer sikkert igennem med hjælp fra det sidste dagslys.

I TA2 er der god stemning med folk fra NOSK, der griller pølser og hepper. Meldingen om at vi ligger nr. 3 i mix modtages dog med blandende følelser. Det er fedt, at det går godt, og at vi ligger til en placering, men vi er ikke i mål endnu, og formålet med turen er, at det skal være sjovt. Ikke at vi skal komme først. Efter to pølser og masser af meget koldt vand er energiniveauet hævet betragteligt og vi er klar til den sidste etape.

Så tæt på mål, og alligevel så langt fra

Mørket er faldet på, men skoven oplyses af et sandt lygteinferno fra hjelme og cyklerne. Det er blevet markant koldere, og jeg er ikke ked af at Tobias’ cykel trænger til noget luft, så jeg har en god undskyldning for at få overtræksvanterne op af tasken. Stoppet betyder dog, at vi bliver overhalet af det mix-hold som vi hele dagen har fulgtes med. Humøret er dog stadig højt, da vi hopper på cyklen igen og fortsætter ud i mørket med Tobias på kortet.

12489427_1024110137645920_6615224625625046271_o

Navigationen er anderledes når sneen dækker terrænet end vi er vandt til i Danmark. Det er sværere at se stier og mørket gør det ikke nemmere. En del af vejen følges vi med flere andre herrehold – konkurrencen hjælper med at holde farten og pulsen oppe og vi kommer nærmere mål. Jeg styrter igen med fart på ned af en bakke, da jeg kommer skævt på et frossent muddersport og ikke kan holde fingrene fra bremsen. Underlaget er hårdt, og det giver helt sikkert et ordentligt blåt mærke på hoften, men der er ikke rigtig tid til at ømme sig.

Mine ben er ved at være trætte, men det hjælper på energien, at vi er på vej tilbage mod mål. Min stedssans er igen forsvundet og jeg fokuserer på at følge med Tobias og udnytte at han tager vinden. Vi rammer Rude skov og er ikke helt skarpe i navigationen, men har til gengæld bedre ben end de andre hold. Så da vi indhentes af en andet mix-hold kører vi side om side med dem til et par poster og overhaler dem. Vi vender kortet og vælger en anden rute end dem.

Styr på kortet

Efter at have kørt et stykke gennem skoven rammer vi en vej, hvor skoven ophører. Det er mørkt, Tobias har mistet vores placering på kortet og jeg er heller ikke med på postnummeret i roadbooken. Min naturlige stedssans er for en gangs skyld væk – træthed og manglende overblik over kortet fra starten straffer os nu. Der går et par minutter, hvor vi prøver at orientere os på kortet uden det store held. Kortet og omgivelserne passer for en gangs skyld ikke sammen. Vi beslutter at køre mod Kongevejen, som jeg har på fornemmelsen er til venstre for os. Da vi når derud, kan jeg se de karakteristiske bakker til begge sider, men er i tvivl om, hvor langt vi er. Vi beslutter at køre sydpå og cykler langt uden poster. Det passer ikke helt sammen.

Tobias cykel skal have luft igen, hvilket giver mig tid til at kigge på kortet. Her finder jeg parkeringspladsen ved Geel skov og næste post. Vi diskuterer undervejs hvad der er gået galt og undrer os over, at vi er kørt relativt langt uden at have ramt nogle poster. Jeg er nu relativt sikker på, hvor vi er og giver en bestemt melding om retningen. Tobias er med på kortet igen og navigerer sikkert til de næste to poster.

Ved post 35 går det op for os, at den lange omvej skyldes, at vi har overset to poster. Presset af det andet mix-hold, samtidig med kortvend og registrering med SI-brik er det gået galt. Vi står på toppen af en stejl bakke i Geel skov og det går op for mig at jeg er på hjemmebane. Klokken er ikke mere end 18, og det er hidtil gået langt bedre end forventet. Så på trods af en vis frustration over vores fuck-up beslutter vi os hurtigt for, at køre tilbage og starte forfra på de manglende poster. Jeg overtager kortet og navigerer nemt tilbage til post 31 fra Geel til Rude Skov. Da vi kører ind i Rude skov 200 m fra posten, bemærker Tobias, at vi har været her før – det var her vi stod og ikke kunne finde vores placering på kortet….

Vi finder hurtigt posten og rammer også sikkert den næste. Herfra kender vi vejen til de to næste og er hurtigt videre. Den næstsidste post ligger på kanten af en skrænt og er lidt vanskelig at ramme med mange små stier og spor. Her er vi heldige at ramme ind i et andet hold, som er umiddelbart foran. Med en post tilbage og to hold umiddelbart foran bliver der trådt hårdt i pedalerne. Tobias’ dæk mangler luft, men vi bidder begge tænderne sammen, cykler til og tager føringen. Det gør ondt, men vi har spildt alt for meget tid på vores lille detour og vi kommer i mål, først!

 

Evaluering

100km+ i kulde og mørke er rigtig fedt – for at være helt præcis blev det til 123,2 km på 9 timer og 10 minutter! Vi er trætte, men har haft en rigtig god tur og er enige om at løbet samlet har været en succes. Særligt efter to portioner chilli con carne, suppe og kage. Løbeuret siger restitution til torsdag – så længe går der nok ikke.

Det bliver til en 4. plads i mix rækken 32 minutter efter nr. 3. De 32 minutter og lidt til henter vi næste gang!

 

TAK til Tobias for fremragende selskab og højt humør hele vejen rundt, Nordsjællands Outdoor Sport klub // Sanne, Mikkel og Anders for et rigtig fedt løb og til Anders Lau Nielsen, Søren Lundgren Nielsen, Egon Johansen og Jesper Nielsen for fede billeder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.