Jeg kan godt lide eventyr og Anders er ofte med på de rigtig sjove. Vi står en del på ski sammen og forsøger at løbe en gang om ugen. Anders har god fart på, og han kan bedst lide at vinde. Så da vi endelig havde fundet et adventure race, som vi kunne køre sammen var ambitionen ikke til at diskutere – den skulle have fuld gas!
Amager rocks!
Amager viste sig fra sin bedste side den aften. Med lækker sol, blåt hav og masser af smuk natur. Jeg bliver overrasket hver gang, over hvor lækkert der er, så tæt på byen.
Starten gik fra Kongelundsfortet helt ude ved Sydvestpynten. Der hvor vi plejer at kitesurfe på de lange sommeraftner. Nu var planen en anden. Vi skulle køre race med fart på.
Overskud fra start!
Jeg er efterhånden vandt til at have styr på stumperne, så løbsforberedelsen var effektivt overstået og der var god tid til at sige hej til nye og gamle venner og få gennemgået kortene for de to etaper med o-løb, mtb-o lidt klatring og noget SUP.
Man skal både være hurtig og skarp!
Prologen bestod af et mini o-løb på Kongelundsfortet på faste poster. Kortet måtte deles, så vi fik hurtigt revet kortet over, og løb i hver sin retning på jagt efter små grønne mærker, som udgjorde de faste poster. Enkelte gemte sig virkelig godt, og vi spildte lidt tid på at være uskarpe i at notere postnumre. Derfor var vi heller ikke først videre på de næste etaper.
Fuld fart og høje ambitioner
Alle poster var free-order, ligesom de to etaper blev tilfældigt fordelt. Heldigvis fik vi lov at starte med cykling. Ambitionen var at nå alle poster, selvom arrangørerne havde meldt ud, at det nok ikke var muligt. Så med fuld fart og Anders på kortet kørte vi langs kysten i de smukkeste aftenfarver mod Dragør. Post-placeringerne var smukke, men ikke så svære, så vi holdt et fint tempo og nåede SUP’en til synet af Søren og Niels tæt sammen på et SUP-board.
Vi vurderede ikke at det var den mest effektive strategi for at få to mand rundt på banen, og hentede en del tid på drengene ved at padle hver for sig med et ordentligt afsæt fra land. 5 point var sikkert og effektivt i hus og vi var videre. Tiden så god ud, og med fart i benene nåede vi rundt om lufthavnen og ud på de små grusstier ved fælleden, før vi ramte vandet og den sidste post i et aftenlys, som man kun finder ved sydvestpynten med vandet, de grønne enge og marehalmen.
Makspuls og klister!
I skiftezonen kom jeg så effektivt igennem rapelle posten, at jeg smadrede en gel og blev godt og grundigt klistret ind med et tvist af banan. Jeg hader klister!
Videre på o-løbs etapen mente Anders, at jeg skulle føre kortet – vi var jo bare ud for at hygge os! Med det tempo han lagde ud i, fik han dog hurtigt kortet tilbage, mens jeg koncentrerede mig om at følge med og få det værste gel fjernet. Det gik over stok og sten, gennem krat og ildelugtende vandløb og mere krat. Vi stødte et par gange ind i Søren og Niels, som skulle vinde herre-rækken uden at de var alt for langt foran.
Anders holdt tempo, mens jeg tænkte at en ven, der havde spurgt om race 2 dage før 50km+ i weekenden var rigtig smart måske havde en pointe. Jeg bed tænderne sammen og fulgte med, så godt jeg kunne. Tiderne så gode ud, og vi kunne akkurat nå alle posterne. Det krævede blot en enkelt passage gennem en meget tæt tjørnebusk – og pludselig virkede Niels’ vejvalg, som jeg normalt brokker mig over som walk in the park. Med en puls på 186 nåede vi sidste post i en bunker og nåede mål 4 minutter inden cuttet.
Det er sjovt at være med, og fedt at vinde.
3 timer på Amager med tungen ud af halsen og masser fart på! Et rigtigt fedt race, som måske ikke var helt optimal forberedelse til 50 km+ ekstrem maraton i weekenden. Så er det godt, at ens makker til ekogså var med (og at man slog ham ;-)! Det er altid sjovest på toppen af podiet!
