50km+ plus med god fart, stram elastik og rigtig godt selskab
Ekstrem maraton er en klassiker indenfor adventureløb – med to dages orienteringsløb i de fantastisk skove, moser og åer omkring Silkeborg og en nightcamp i midten, hvor man selv skal medbringe alt udstyret, er der både noget til benene, eventyrlysten og hyggen.

Længere – vildere! 

I år var mit 3. Ekstrem maraton. De sidste to gange har været med stor succes på X35-distancen. I år var den klare ambition at prøver kræfter med 50’eren og det lykkedes heldigvis at overtale Niels (som jeg løb VUMB og Delta med) til at løbe med på Team POW igen.

Uden at grejnørde alt for meget havde vi lånt os til et ultralet telt og brænder, skaffet bobleplast til liggeunderlag og generelt pakket meget lidt for at undgå at slæbe unødigt undervejs. Den eneste luksusting, det var blevet plads til i min taske var hue og tandbørste. Jeg var godt tilfreds med resultatet (læs vægten af min taske), måske særligt fordi Niels havde alt fællesgrejet – altså undtagen liggeunderlagene 😉

Følg Peter – igen! 

Fort Østerlund udgjorde en fin ramme om starten og det var som altid hyggeligt at sige hej til gamle venner og mærke racestemningen brede sig i forsøget på at gætte, hvem der havde mest fart i benene. Peter og Trine var hoppet fra den lange (+70) ned på vores distance, og Gitte og Karsten skulle også løbe X50, så der var masser af stærk konkurrence i feltet.

Det betød samtidig at ”Følg Peter” strategien igen viste sit værd. Vi kom afsted med fuld fart og blev trukket med rundt til de først 7 poster i et hæsblæsende tempo, hvor elastikken kom på nærmest fra start. Næste post stod i en bunker, og her overhalede vi alle de andre hold. Primært fordi der var et perfekt match mellem en forkert postplacering og at jeg havde læst forkert i roadbooken. Man har lov at være heldig– og det virkede, så vi var forrest! Team-worket fortsatte arm-i-arm gennem stryget mid i Silkeborg hvor vi overhalede to hold gennem vandmasserne ved at hjælpe hinanden frem.

Teamwork

Jeg elsker kort, men har afgivet det i erkendelsen af, at det er den på holdet med mest overskud og kortskills, der fører kortet. Med et ekstra kort kan jeg følge med og bidrage til at undgå dumme fejl. Vi har tidligere arbejdet lidt med kommunikationen omkring kort og rutevalg – når Niels navigerer har han fuldstændig fokus og fortæller ikke ret meget om ruten, afstande mm. Det demotiverer mig at løbe ud i det blå, og jeg har brug for noget info. Det resulterer i et par ”hold kæft” eller ”ti stille” i min retning, men her blev jeg stædigt ved. Mulighederne for at hjælpes ad, var for oplagte.  Efter lidt ”debat” endte vi på en løsning, hvor jeg bidrog undervejs, men holdt mund når vi finnavigerede. På den måde fik vi aftalt en rollefordeling, udnyttet ressourcerne, og kombineret vores præferencer.

Nok fart på! 

På trods af samarbejdet drillede post 11 virkelig meget og vi brugte alt for meget tid på at rode rundt på en skråning. Det viste sig at vi var gået op på en forkert udløber og vi fandt posten med lidt sammenbidt stemning over at have bommet. Tempoet var fortsat højt og vi lavede ikke flere fejl den dag. Ruten var forholdsvis fremkommelig og jeg røg i elastik på lange strækninger for at holde tempo.

Umiddelbart inden mål ramte Niels muren. Vi var på vej op ad en stejl skrænt mod den næstsidste post, direkte gennem terrænet. For mig kom det ud af det blå, men da han spurgte om jeg ikke kunne overtage på kortet var jeg klar over at der var ved at være udsolgt. Rimelig god timing og alligevel ikke mere udsolgt end at vi spurtede ind i nightcampen efter en fed dag i højt tempo.

Familieguf , bobleplast og bål er en sikker vinder

Nightcampen var allerede godt fyldt med X35 hold og alle trailløberne på XT distancerne. Teltet røg op med bobleplast liggeunderlag og Tobias’ familieguf på 500g var en kæmpe luksus rundt om bålet.

Der var topgod stemning rundt om bålet med løbehistorier, tørring af sko og sokker og masser af velkendte ansigter som løbende ramte nightcampen. Letvægtskogegrejet var ikke effektivt – men vi fik kogt vand og delte vores dobbeltportion af tørmad, som på det tidspunkt smagte fuldstændig fantastisk. I soveposen var det imponerede hvor godt man ligger på bobleplast og vi fik en god nats søvn.

På jagt efter podiet

Med en foreløbig placering som nr. 2 var planen for dag 2 en strategisk overvejelser. Med 40 min op til nr. 1 og kun 5 minutter ned til nr. 3 var det primære fokus på at holde 2. Pladsen. Holdet umiddelbart bag os havde knivskarpe orienteringsevner, men dårligere ben end os, så vi var på ingen måder sikre på at holde vores placering. Derfor valgte vi at lægge konservativt ud og holde et øje på vores modstander.

 

Det er ikke min yndlingsstrategi – jeg foretrækker at løbe mit eget løb. Samtidig kan jeg bedst lide at vinde og det kan Niels også. Josefine er knivskarp på orienteringen og gik direkte på de første mange poster, gennem terrænet, vand og moser – rigtig mange moser! Og ikke helt tilfreds med selskabet. Det gav dog sig selv, da vi overhalede og tog et andet vejvalg – derfra var vi igen alene i skoven med egen ansvar for navigation og fart.

Nye venner

Det fungere heldigvis også og vi holdt et stabilt tempo på tværs af stier og gennem terræn. Efter et par poster fandt vi et herrehold i klassisk o-løbs outfit. De havde også ret godt styr på posterne, så vi fulgtes med dem gennem flere sumpe og vandløb, hvor vi blev smurt ind i mudder, krydsede en tom svanerede og undervejs var lidt i tvivl om vi virkelig var på rette vej. Vi ramte dog direkte på posterne og var fint tilfredse med selskabet.

Tæt på mål

Vi efterlod O-drengene i en sump med krampe og fortsatte vores eget løb. Med højt tempo på tværs af Gudenåen, op på smukke lyngbeklædte udsigtspunkter og tilbage mod mål hvor vi stødte på vores konkurrenter. De kom løbende i modsat retning og manglede et stykke på godt 15 minutter. Med 6 poster og forholdsvis simpel orientering mod mål fik humøret en ordentlig tak opad. Da vi på vej mod næst sidste post stødte på Peter og Trine, som var på vej i mål, blev det også helt tydeligt, at vi havde løbet et godt løb den dag.

Endnu en god weekend

Den fik fuld gas mod mål – så meget at jeg slet ikke lagde mærke til gode venner som heppede og hujede. Godt tilfreds efter små 70 km løb med forholdsvis gode ben, få bum og en rigtig smuk tur. Og med en burger og en tur på podiet, var det endnu en god weekend!