På adventure race i fodsporerne på tyskerne ved Dybbøls Banke i Sønderjylland. Sønderjylland var uudforsket terræn for mig, jeg havde endelig fået min nye BMC carboncykel, som jeg havde store forventninger til (!), vi havde tilføjet endnu et holdmedlem og løbskonceptet var nyt for mig. Med en passion for nye oplevelser og udfordringer var smilet stort og energien det helt rigtige sted.

Knivskarp strategi (og en lille portion held!)

Adventure Race 1964 var lavet som et rogain løb. Med 7 TA med særlige opgaver og 32 poster var der nok at gå i gang med. Holdet bestemmer selv rækkefølgen og hvilke poster man vil tage. Hver post og TA giver point, og det hold, der når flest point inden cut off vinder løbet. Det betyder, at det strategiske element spiller en større rolle end i linjeløbene, hvor alle skal igennem det samme. Man skal både være smart og lidt heldig for at gøre det godt!

Coastzone Racing havde i dagens anledning fået en ekstra (Coastzone) mand med på holdet – Bastian. Bastian var skarp på at få defineret et klart mål for holdet – godt tempo, god stemning og målgang til tiden. Med et stærkt team i meget orange trøjer var vi klar til race i masser af solskin og højt humør.

 

I fodsporerne på 1864

Til briefingen satte løbsarrangørerne god stemning fra start klædt ud som soldater som gav den hele armen. Starten gik fra Dybbøls Banke hvor der var små 15 min til at prøve at overskue kortene og lægge en plan, før vi blev sendt af sted på O-løb. Med fire skarpe navigatører på holdet var det en fordel at holdet måtte deles, og korte blev hurtigt delt i to. Jeg gjorde mit bedste for at følge med Tobias, hvilket gav varmen! Det hjalp da kortet blev revet over i endnu to stykker, og Tobias tog den lange tur, mens jeg hentede et par kortere poster alene. Efter en god start mødtes vi ved cyklerne og kom hurtigt videre.

Efter successen til Viborg Adventure Race fortsatte Mikkel med kortet på cyklen og navigerede sikkert til fede post placeringer. Flere gange måtte vi efterlade cyklen og løbe ud langs et stendige, ned til stranden eller ind i skoven blandt alle anemonerne. Med god fart ned mod vandet og i hårdt tråd retur, på små grusstier med kornmarker og smuk natur omkring os.

 

En våd start

Ved første TA var der SUP (standup paddle). Med et board skulle vi en ad gangen ud til hver sin bøje og aflæse vægten på en kettlebell. Mikkel startede med et almindeligt surfboard, som var nærmest umuligt at styre i vinden. Han kom pænt våd op ad vandet, og Tobias tog over. Jeg skulle af sted som nr. 3, hvilket gav mig mulighed for at smide sko og sokker samt jakken. Jeg hader at blive våd, og gør gerne et par krumspring for at undgå det, hvis muligt. Heldigvis er det mest en mental barriere, som forsvinder, når skaden først er sket, men her lykkedes det faktisk at være både effektiv og tør.

 

Strategisk pres på holdet

Rogain-konceptet betyder, at man ikke har nogen ide om, hvordan det går ift. de andre hold, så vi kørte på humøret, sørgede samtidig for at holde tempoet højt og gik efter at nå alle TA’ere som gav mellem 5-15 point, mens de almindelige poster kun gav 1 point. Konceptet stiller store krav til navigatørens overblik og tidsstyring. Samtidig bliver det en central holdopgave at vurdere energiniveau og i fællesskab træffe beslutninger om strategien. SUP opgaven gav 10 point, og tog ca. 30 minutter, mens vi havde brugt 1,5 time på at samle 10 post-point. Med det i baghovedet blev vi enige om at sørge for at nå alle TA’er, og springe en hel del poster over.

Cadeau til arrangørerne for det ekstra arbejde med at sætte en hel del poster ud, som i praksis viste sig umulige at nå, men virkelig bidrog til at fremme bevidstheden om de strategiske valg!

 

Sønderjylland med sol på

Efter en superlækkert stykke på gendarmstien langs Flensborg fjord, med høj sol og lækre tracks, gik det igen op ad bakke mod bike’n’run. Efter lidt forvirring over hvem der overtog hvilke cykler og hvor vi egentlig skulle hen, kom vi ind i en god rytme med to makkerpar, og holdt et godt tempo. Strategien med at cykle 200 meter frem foran løberen, stille cyklen og løbe videre, mens makkeren hoppede på cyklen, overhalede, stillede cyklen og repeat spiller. Tilbage i TA stod flere hold der var smurt ind i mudder. I den situation håber man bare, at de har taget en post, som man ikke selv vælger…

 

Wannabee Sidney Lee

Vi slap ikke for mudderet. For overhovedet at nå klatringen ved TA 2 skulle vi igennem et mindre sumpområde. På trods af ihærdige forsøg på at finde fast grund under fødderne, sank vi alle i mudder til låret og blev godt og grundigt fedtet ind. Mikkel var med et kækt smil hurtig til at udnævne ”Tobiceps” til opgaven, hvilket viste sig at være en særdeles effektiv strategi. Smurt ind i orange mudder, med stærke associationer til hudfarven på et ”Sidney Lee look” vendte vi næsen i retning mod Sønderborg og de sidste TA’ere.

 

”Hvor skal vi hen du?”

En af disse var en kano etape, som gav hele 15 point, og derfor gav anledning til en del overvejelser angående tidsforbrug på etapen. Planen var at nå dertil inden kl. 16, og satse på at det kunne nås på 1 time, så der var 1 time til at nå tilbage til Sønderborg. Inden da, skulle vi helst nå både O-løb, skydning og Ring-løb.

Med 3 tidligere soldater på holdet heriblandt en frømand og en siriusman, var der et vist pres på både mig (og holdet) til skydning. Det gik dog fremragende og jeg var rigtig fint tilfreds med en delt 2. Plads til skydningen. Fra skydningen gjorde vi en kort status på farten i benene og skippede vi en del poster for at køre direkte til O-løb. Her tog fanden ved Bastian og med kortet i hånden holdt han et stabilt højt tempo hele vejen rundt.

 

Kano der rykker

Da vi nærmede os den sidste TA, var der påfaldende mange adventure racere, der kom løbende mod os iført våddragt og redningsvest, mens andre roede rundt ude på vandet. Kanoetapen var virkelig fedt skruet sammen. Der var masser af taktiske overvejelser, både ift. hvem der skulle ro hvornår, og om der skulle løbes langt eller roes lidt kortere men dobbelt. Og med rimelig store bølger var der for en gang skyld lidt action ved at padle kano! Vi kom effektivt igennem og fik disponeret kræfterne på holdet fornuftigt.

 

På vej mod mål

Med en time tilbage, et vejskilt der viste 14 km til Sønderborg og halvtrætte ben besluttede vi at skippe alle poster, som ikke lå lige på vejen og race hjemad. Foran og bagved os var alle hold på vej i samme retning – hjemad, men med rogain konceptet havde vi ingen fornemmelse af placeringer. Vejret var vendt med sorte skyer og regn. Selv om der var fart på cyklerne manglede jeg min jakke, som jeg havde glemt ved SUP etapen, og det blev ikke bedre af at min handsker var gennemblødte. Det blev en kold cykeltur, men det hjælper lidt, når man har holdkammerater, der låner en sine tørre handsker.

Mikkel styrede kortet med hård hånd og førte os forbi et par enkelte poster med mindre omveje undervejs, men besluttede også at springe en del over af frygt for at blive bremset af en åben bro i Sønderborg og komme for sent i mål.

Kombinationen af rigtig gode ben og ny cykel viste til fulde sit værd og vi kørte om kap i mål efter 7 timer intensivt og sjovt race i det Sønderjyske. Og med musik, balloner og god stemning var det fantastisk at køre gennem målporten og give en high five og en krammer til Bastian, Mikkel og Tobias efter et rigtig godt race.

 

Idrætshøjskolen i Sønderborg gjorde det altså rigtig godt – hvis jeg skulle på højskole igen, tror jeg, at jeg ville tage til Sønderborg. Racet blev afsluttet med varm sauna og rigtig lækker mad på ægte højskolemaner. Med 74 point endte vi øverst på podiet i mix-rækken 1 point foran nr. 2 og med pointlighed men et lille minut efter nr. 1 i herrerækken. Præmien var lidt atypisk – en Kaj Boyesen Abe. Så nu har jeg fået en rigtig designer nips i stuen som symbol på et fantastisk eventyr i godt selskab. Drengene var også godt tilfredse i klar forventning om abens effekt på kæresterne derhjemme!

Det er godkendt og vi er nu udnævnt som upcoming hold af DARU. De ser åbenbart endnu større potentiale i os, som vi må se, om vi kan leve op til!